Maria Snitgaard.

 

Opdatering på livet

Jeg tror aldrig jeg bliver god til at få opdatere herinde nok, men derfor har jeg brug for engang imellem at få skrevet et indlæg. Nu har jeg ikke opdateret i længe, så jeg tænkte at nu var det simpelthen på tide. Der er sket rigtig mange ting siden sidst, både gode og dårlige. 

For det første har Michael fået nyt arbejde. Før arbejde han som murer arbejdsmand hos Erik A. Hansen i Esbjerg, men har efterfølgende fået nyt arbejde hos HTH/Nobia i Ølgod. Dette er en beslutning som vi begge to har været rigtig glade for. Det her arbejde har været en kæmpe befrielse for os, for det første er arbejdet kun 9 km fra os, i forhold til at det sidste arbejdet var 42 km fra os. Så det spare os rigtig meget i brændstof, samt tiden til og fra arbejde. For det andet, så er det nattearbejde han har fået, så det har bestemt været med til at vi har fået endnu mere tid sammen, hvilket jo er skønt. Michael har fået mere overskud, og vi får lavet mere i hverdagen. For det tredje er hans løn LANGT bedre, så vi har meget mere frihed i forhold til vores økonomi. Den eneste ulempe der har været ved det nye arbejde er at min døgnrytme er blevet helt ødelagt. Jeg har så svært ved at sove om natten, nok mest fordi jeg ikke er vant til at sove alene. Vi har sovet sammen HVER DAG i 7,5 år, så jeg skal lige vænne mig til at sove alene. Det ender oftes med at jeg først går i seng imellem 03.00 & 05.00, og så står jeg først op igen imellem 14.00 & 15.00. Det er rigtig hårdt for psyken at min døgnrytme er sådan, men jeg tror samtidig også at det er fordi jeg netop ingenting laver i min dagligdag. Men det er der ved at blive lavet ændringer omkring. Men alt i alt, så er vi begge to rigtig glade for at han har fået et nyt arbejde! 

Udover det nye arbejde, så har vi haft en lille kattekilling i pleje hos os. Vi bor jo på en stor gård, hvor vi lejer stuehuset, og så har laderne været lejet ud til en ældre herrer og alle hans snart 80 heste. Der er sket en masse ting i hans liv som har gjort at han ikke ville komme tilbage til grunden, så han har flyttet sine heste og har efterfølgende ikke holdt øje med hans egne katte som går rundt på grunden. Det har resulteret i at Michael og jeg en dag fandt 3 små kattekillinger over i stalden, nede i en gyllerende. De 2 af killingerne var desværre døde, og den sidste var tæt på døden. Vi nåede at få ødelagt gyllerende, så vi kunne komme ned og få fat i den lille mis. Vi har været meget usikre på hvorvidt vi ville kunne få den til at overleve. Vi tog den med ind, vaskede den, gav den noget varmen og så skyndte vi os afsted til Maxi Zoo efter noget modermælks erstatning til den. Det har været en hård, men fantastisk proces. Killingen overlevede, er vokset op og har det RIGTIG godt. I dag er det 7 dage siden han drog hjemmefra, heldigvis ned til min søster som fik æren af at få sin første kat. Vi har de første 3 uger fodret ham med en lille sprøjte,  hver 3 time hele døgnet, så det har bestemt været hårdt. Men gud hvor er det en fantastisk følelse man får i kroppen når man har sat med en lille killing i hænderne som har været døden nær, men alligevel er blevet til en sund, rask og legeglad lille killing. Jeg er lykkelig over at killingen har fået sit nye hjem hos min søster, så jeg også kan få lov til at besøge ham engang imellem. Jeg er knust over at man som menneske ikke vil holde øje med sine dyr, fordi hvis han nu havde været der, så havde alle killingerne overlevet. 

Desværre har vi været så uheldige at den 30.08.2020 mistede vi et kært familiemedlem. Michaels far, min fantastisk svigerfar Kalle. Ingen i familien har været forberedt på at han lige pludselig skulle forlade denne jord. Det hele kom som et stort chok for os. Vi havde været nede ved min svigerfar om den 29.08, for at lægge en sti i haven til ham, da han var dårlig gående og blev ved med at falde når han skulle igennem sin have om til sin skraldespand. Man kunne tydeligt se på ham at han var meget tynd og ikke havde det ret godt, men han var stadig glad, spiste fint og virkede som sig selv. Da vi ikke nåede at blive færdig med haven den dag, valgte vi at aftale med ham at vi ville komme dagen efter og blive færdige med det vi ikke nåede. dagen efter, den 30.08 på vej ned til ham, får vi beskeden om at han desværre er gået bort. Englene har taget min svigerfar med sig. Kalle har desværre været ramt af lungekræft, men ingen i familien har fået noget af vide, så det hele har været som at få en knytnæve i ansigtet. Det hele er så urealistisk, og det er stadig ikke gået helt op for mig endnu, at han ikke er iblandt os længere. Vi har den 09.09.2020 sendt ham afsted på sin sidste rejse. Han havde så smuk en begravelse, med alle de mennesker som betød noget for ham. Vi savner ham alle sammen, og ville give alt i verden for at han kom tilbage til os. Kalle var et fantastisk menneske, og har en helt speciel plads i mit hjerte. Gud, hvor ville jeg ønske jeg kunne ringe til ham og høre nogle af alle hans vidunderlige historier. Det er en hård kamp at gå igennem sådan en sorg, men hvor er jeg dog glad for at jeg har haft det mest omsorgsfulde, og sødeste menneske i mit liv. Jeg takker ham hver dag for at lukke mig ind i sit liv. 

Dette er kun et lille udpluk af hvad der er sket siden sidst, men jeg tænker at jeg stopper den her, da opslaget ellers ville blive alt for langt. Klokken er nu 21.50, Michael gør sig klar til arbejde og jeg vil smide mig tilbage i sofaen efter en dejlig dag. Tak fordi du læser med! kys Maria