torsdag den 9. januar 2020

velkommen 2020


Så kom vi ind i 2020, og jeg håber i kom ligeså godt ind i det nye år som jeg gjorde. Vi havde en dejlig aften, og vi hyggede os hele aftnen. Vi fik noget skønt aftensmad, noget lækkert dessert og noget godt "skrub af" mad. Vi hyggede os med nogle spil, og havde det så hyggeligt sammen som familie. Michael og min far havde i år valgt at splejse om krudtet, og så ikke købe en masse. De fik købt sig noget sindsygt smukt fyrværkeri. Jeg er ikke typen som bryder sig særlig meget om alkohol, så jeg drak ikke forfærdelig meget. Men nu hvor jeg er på medicin, så selv den mindste smule alkohol gjorde mig rigtig dårlig, så jeg holdte mig i stedet til sodavand :D Udover min aften, så håber jeg at i havde en fabelagtig og en sikker aften, samt i kom godt ind i det nye år sammen med alle de mennesker i elsker. Jeg håber ihvertfald på et godt 2020. 

Dagene siden nytår er gået rigtig stærkt, og inden jeg nåede at se mig om, begyndt Michael allerede på arbejde igen, og det synes jeg er super nederen. Det har været så fantastisk at have ham hjemme hele dagen i 16 dage, og ville bestemt ønske at vi kunne have holdt lidt længere ferie. Men sådan er realiteten desværre bare ikke. Så han måtte jo afsted på arbejde, og nu er den første arbejdsuge snart gået. Jeg går stadig her hjemme, og når man ingenting laver så forsvinder dagene bare hurtigt.


De seneste par dage har mig og hundene rigtig hygget os, og glæder os allerede til det bliver sommer igen, så vi rigtig kan komme ud og nyde haven. Jeg tror simpelthen de er mindst ligeså trætte af det her pis vejr, som både Michael og jeg er. Men, det kunne nu også have været hyggeligt med lidt sne inden det gode vejr kommer tilbage. - I dag har jeg brugt dagen i selskab med min mor og min lillesøster. Først var min mor og jeg i 2 genbrugsbutikker og der fik jeg købt mig nogle små ting. Derefter tog vi på Cafë Guldægget med min søster, og så drog vi ellers videre i yderligere 2 genbrugsbutikker. Genbrugsbutikker er efter min optik, helt fantastisk. Jeg elsker det! man kan finde så mange fede ting, til næsten ingen penge. Noget som man måske ikke kan finde mere i butikker eller på nettet. Samtidig bærer de forskellige ting også på en helt anden historie, hvilket jeg synes er ret fedt :) 

Udover kedsomheden og lange dage med hundene, så er jeg begyndt på at lave min egen hjemmelavet håndsæbe. Det er smadder hyggeligt, og man kan lave så mange sindsyg flotte sæber. Jeg tænker lidt at jeg vil vise jer nogle af mine sæber snart, og forklare lidt om det hele. Men for nu, vil jeg hopper under dynen, læse lidt i en bog og så bare lægge mig til at sove så jeg er frisk på i morgen hvor vi skal ud og hente vores nye spisebord :D 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar