Hvorfor startede jeg min blog? Det er det spørgsmål som jeg i dag vil gå i dybden med. Jeg startede jo bloggen tilbage i 2012. Grunden til at jeg dengang startede, var fordi at blev inspireret af så mange andre store bloggere. I perioden hvor jeg startede, overflød mine sociale medier med nye, spændende bloggere, og her blev jeg rigtig inspireret. Det hele var så spændende, alle var så dygtige og gik virkelig meget op i deres arbejde. Der var så mange dygtige bloggere, og fordi jeg var så ung som jeg nu var, så ville jeg da gerne prøve at være en del af det. Da jeg startede, var det ikke noget jeg tog synderligt alvorligt, det var mere for bare at prøve det. Jeg ville jo aldrig kunne hamle op med alle de andre dygtige mennesker, som virkelig dedikere deres liv til det at blogge. Men derfor var det sjovt alligevel. Jeg mistede hurtigt interessen, og skubbede den lidt af vejen. Engang imellem kunne jeg godt hive computeren frem og skrive lidt, men det var som om at hver gang man pakkede computeren væk, så glemte jeg alt om det igen. Bloggen her har ikke altid haft nogen særlig stor betydning i mit liv, og derfor var jeg nok ikke så god til det. Jeg har aldrig stræbet nok efter at nå ud til folk, at få mange følgere eller mange visninger. Det er ikke der mine tanker har lagt.
Igennem hele den tid som jeg har haft den her blog, har det svinget meget med hvor ofte jeg er på. Der kan gå dage, men der kan også gå uger og endda flere måneder. Selvom jeg stadig ikke stræber efter flere følgere og visninger, så elsker jeg nu min blog. Også selvom der går lange perioder, uden jeg bruger den. Jeg ved godt at der nok ikke er nogle som læser med, men det betyder egentligt intet for mig. Hvis jeg gerne ville det, så havde jeg også prøvet at nå ud til folk. Men min hensigt er ikke at nå en form for "blogger berømmelse", jeg vil bare gerne skabe et forum hvor jeg kan komme ud af med alle mine tanker.
Jeg er jo blevet diagnostiseret med "Social angst" og "Skizotypisk sindslidelse aka. Skizotypi". Det betyder for mig at jeg ikke er ude i samfundet som så mange andre. Jeg har intet arbejde, jeg er ikke under uddanelse eller i praktik. Jeg går ikke i byen, jeg er ikke til fester og jeg er ikke sammen med en masse venner. Jeg har min bedsteveninde, min kæreste og både min og hans familie. Det vil også sige at jeg ikke får så meget menneskekontakt, og derfor bruger jeg min blog. Jeg bruger bloggen som et forum hvor jeg kan få lov til at skrive lige præcis det jeg har lyst til. Uanset om det er ang mine diagnoser, madopskrifter, eller bare hvad jeg laver i løbet af ugen, så hjælper det på min tilstedeværelse. Jeg finder rigtig meget frihed i at skrive, og det letter min sjæl. Når jeg først sætter mig ned og begynder at skrive, så falder min angst til ro. Jeg kan finde roen i mig selv, jeg får lettet alle mine tanker, og jeg nyder det.
Selvom der nok ikke er nogle læsere der ser med, så elsker jeg min blog. Jeg vil ikke undvære den, fordi den betyder mere for mig end først antaget. Mit hovede får et frirum, og jeg kan få alle mine tanker ud, mine følelser som jeg har nemmest ved at forklare når jeg skriver. Den her blog, har været en øjenåbner for mig, i den forstand at jeg under mine indlæg, endelig indser hvordan jeg faktisk går og har det. Det er ikke tit i hverdagen at man snakker om hvordan man har det, hvilke følelser der flyder rundt i kroppen. Men når jeg så sætter mig ned, giver mine fingre frit spil, så kommer alle beskrivelser af følelserne frem. Jeg er følelsesmæssigt forbundet til min blog, og så synes jeg det er skide sjovt at gå tilbage i tiden for at se hvordan man har været, hvad man har skrevet om og hvad man har følt på daværende tidspunkt.
En lille kort "beskrivelse" om hvorfor jeg startede bloggen. På senere tidspunkt vil jeg gerne uddybe lidt om hvordan det er at leve med f.eks. mine 2 diagnoser. Men for nu, vil jeg lave mig en skål popcorn, sætte mig i sofaen sammen med Michael inden han skal på arbejde, og se Dplay dokumentaren "Forbrydelser der rystede Danmark". Hav en fantastisk aften - M
Ingen kommentarer:
Send en kommentar